Category

Nyhed

Bor i Skive, men rejser verden rundt for at rejse betontanke

By | Nyhed

Bor i Skive, men rejser verden rundt for at rejse betontanke

At være rejsemontør er ikke bare et job. Det er en livsstil. Det er i hvert fald sådan, skibonitten Tom Hunt Svenningsen ser det. Med en kuffert som fast følgesvend og byggepladser i alverdens lande har han gjort dét at rejse til en naturlig del af sit arbejdsliv hos tankproducenten A-Consult.

I virksomheden A-Consult producerer man betontanke, og det har man gjort i snart 40 år. Det hele startede med gylletanken, men i dag spænder produktporteføljen langt bredere. Virksomheden leverer i dag tanke til akvakultur, spildevand, biogas og mange andre formål – stadig baseret på den samme holdbare metode, som blev udviklet tilbage i 1980’erne. Metoden har bevist at den virker, og derfor har A-Consult i dag kontorer i både Tyskland, Frankrig, England og Polen, mens montørerne rejser verden rundt for at rejse betontanke.

For at sikre den standard, A-Consult er kendt for, har virksomheden et fast team af montører, som sørger for, at tankene bliver opført korrekt – uanset hvor i verden opgaven finder sted. En af dem er Tom Hunt Svenningsen, der i dag har været en del af teamet af rejsemontører i fire år.

Tom er både opvokset i og bor den dag i dag i Skive. I løbet af sin tid i A-Consult har Tom rejst til alverdens lande, og han er selv meget bevidst om, at man skal være en lidt speciel støbning, hvis det er noget man skal kunne trives i længere tid ad gangen. Men for Tom, er det en del af hans DNA.

“Jeg har altid elsket at rejse. Jeg har tidligere haft job på Grønland, jeg kørt lastbil og været rejsemontør i et andet firma. Jeg elsker at være ude og møde folk i øjenhøjde. At lære deres kultur at kende og blive en del af det samfund, jeg arbejder i. Det er en kæmpe frihed at rejse, og jeg trives med at bo i en kuffert,” fortæller Tom Hunt Svenningsen på 46 år.

13 meter høje tanke på Island

For Tom og de andre rejsemontører i A-Consult handler jobbet om at tage et projekt, der er planlagt på kontoret, og føre det ud i virkeligheden. Og virkeligheden kan nogle gange være barsk – som da de sidste år skulle rejse otte tanke på 13 meters højde på de vindblæste Westmanøer, en øgruppe 40 minutters sejlads syd for Islands hovedø i Atlanterhavet. Naturen var vild, og logistikken var en udfordring.

“De otte tanke skulle bruges til fiskeopdræt på land, og det var en speciel opgave, fordi vi arbejdede på en lille ø langt fra fastlandet. Alt skulle fragtes dertil, og vi måtte hele tiden tilpasse os logistikken. Vi startede sidst i maj og sluttede lige før jul – så det var en lang periode, men det var fantastisk at opleve Island,” siger Tom Hunt Svenningsen og fortsætter:

“Vi er der naturligvis for at arbejde, og vi arbejder altid hårdt for at få tingene færdige inden for den aftalte tidsramme. Alligevel kan jeg ikke lade være med at interessere mig for de steder, vi besøger, og særligt Westmanøerne vakte min interesse på grund af naturen og historien. Jeg har en stor fascination af havet, vandet og vikingetiden, og stedet fik mig til at dagdrømme om, hvordan folk levede før i tiden.”

Selvom rejselivet lyder som et eventyr, er det også hårdt arbejde, og man er væk fra familien i lange perioder. Tom og hans kolleger arbejder typisk 9-10 dage i træk og har derefter en forlænget weekend hjemme, før det går løs igen.

“Når vi er ude, arbejder vi. Det er ikke ferie. Men det gør heller ikke noget, for vi har et stærkt sammenhold, og man bliver som en lille familie,” siger Tom.

For ham har arbejdet også givet en unik mulighed for at tilbringe tid med sin storebror, der også er ansat i virksomheden.

“Da vi var på Island, tilbragte vi mere tid sammen, end vi har gjort i hele vores voksenliv. Det var en fantastisk oplevelse, og det gør det ekstra specielt, at man kan dele det med sin bror,” fortæller han.

Sidste mand på pladsen – og en god ambassadør

Som montør er Tom og resten af teamet ofte nogle af de sidste på byggepladsen, og det medfører et stort ansvar, som han og hans kolleger tager alvorligt.

“Vi sørger for, at alt bliver afsluttet ordentligt. Det handler ikke kun om at opføre en tank – vi repræsenterer også A-Consult, og det er vores opgave at sikre, at kunden er tilfreds, og at alt fungerer. Vi skal efterlade et godt indtryk – både fagligt og menneskeligt. Det er vigtigt at møde folk med respekt, uanset hvor i verden vi arbejder,” siger han og fortsætter:

“Vores tilgang er altid, at vi skal være løsningsorienterede. Tingene går desværre ikke altid som planlagt. Der kan opstå uforudsete udfordringer, og man må finde løsninger på stedet. Men så længe vi samarbejder og har god kommunikation, så finder vi en vej frem.”

En fremtid med endnu flere eventyr

For Tom handler jobbet ikke kun om at rejse rundt og montere tanke – det er også en måde at opleve verden på. Og han har svært ved at forestille sig et liv uden rejser.

“For mig handler det ikke bare om at kunne sætte en masse nåle i et verdenskort. Det handler om at opleve verden og de kulturer, jeg møder. Som rejsemontør har man en unik mulighed for at møde folk på en anden måde end som turist. Jeg føler mig ofte virkelig privilegeret, når jeg tænker på alle de steder, jeg får lov at se gennem mit arbejde – steder, som mange andre aldrig oplever.”

Projekt- og entrepriseleder søges

By | Nyhed, Uncategorized

Vil du være med til at lede betonarbejde og elementmontage på byggeprojekter i hele Norden?

Vi søger en erfaren Projekt-/Entrepriseleder til at styre og koordinere betonarbejde og elementmontage på projekter i Danmark og resten af Norden. Som en førende udbyder af betonelementtanke i Europa leverer vi løsninger til kunder i flere europæiske lande.

I denne rolle vil du arbejde tæt sammen med vores Produktions- og Montageafdeling og få ansvar for tilsyn og opfølgning på byggeprojekterne. Du vil være i løbende dialog med entreprenørkunder, bygherrer og rådgivere og styre montørteams samt underentreprenører for at sikre, at projekterne bliver gennemført effektivt og til tiden.

PERSONLIG PROFIL

Du er energisk, let at omgås, har ordenssans og arbejder struktureret og systematisk. Du ønsker at præge dagligdagen, og har et stort ejerskab, til det du laver. Du er kunde- og forretningsorienteret. Du er troværdig og ordholden – overholder aftaler og er ansvarsbevidst.

Du har en målrettet og præcis kommunikationsform – i både skrift og tale. Du er bevidst om værdien i et konstruktivt samspil med den øvrige organisation.

FAGLIG PROFIL

Vi forestiller os, at du har erfaring fra lignende stilling i en håndværker- eller entreprenørvirksomhed.

Du har byggeteknisk uddannelse, er en god købmand og forhandler, og forstår at balancere mellem pris, tid og kvalitet ved styringen af byggeprojekterne.  Du er en habil IT bruger, og behersker engelsk sprog.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en selvstændig og udfordrende stilling i en dynamisk, innovativ og internationalt orienteret virksomhed. Store muligheder for både personlig som faglig udvikling. Uformelt arbejdsmiljø – uhøjtidelig omgangstone. Rejseaktiviteter på 20-30 dage årligt. Du får arbejdssted på vores kontor i Skive med hyppig kontakt til kollegaer i teknisk afdeling, som arbejder ud fra Aalborg kontoret. Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Pauls på enten mail sp@aconsult.dk eller mobil +45 4068 5817.
Send din ansøgning og CV til info@aconsult.dk – mærket ”Projektleder”. – Ansøgningsfrist er hurtigst muligt.

Kalkulations- og tilbudsleder søges

By | Nyhed, Uncategorized

Er du vores nye Kalkulations- og Tilbudsleder?

Vi søger en kalkulations- og tilbudsleder, som får ansvar for kalkulation og tilbudsgivning på bygge- og anlægsprojekter i hele Norden. I denne centrale rolle vil du arbejde tæt sammen med interne teams, leverandører, logistikselskaber og underentreprenører for at sikre præcise og konkurrencedygtige tilbud til vores kunder.

Du vil være ansvarlig for at udarbejde detaljerede kalkulationer, vurdere tilbud fra underleverandører og sammensætte tilbudspakker, der inkluderer tekniske beskrivelser, CO2-beregninger og referencer, samtidig med at du sikrer, at vi leverer de rette priser.

DINE ARBEJDSOPGAVER VIL INKLUDERE:

  • Sikre, at tilbudsfrister overholdes.
  • Analysere projektomfang og udbudsmateriale for at definere alle relevante krav og forudsætninger.

  • Udarbejde detaljerede kalkulationer for de enkelte projekter.

  • Indhente og evaluere tilbud fra underleverandører og underentreprenører.

  • Udarbejde tilbudsforslag og samarbejde med salgsansvarlige for at optimere vores tilbud.

  • Identificere besparelsesmuligheder og alternative løsninger for at levere den bedste løsning til vores kunder.

  • Overdrage relevante tekniske og økonomiske oplysninger om vundne projekter til vores projekterings- og produktionsafdeling.

VI SØGER EN KANDIDAT MED:

  • En relevant teknisk uddannelse inden for byggeri og anlæg.
  • Erfaring med kalkulation og prissætning af bygge- og anlægsopgaver, gerne inden for betonkonstruktioner og elementmontage.
  • Evne til at læse og forstå tekniske tegninger og specifikationer.
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Kendskab til kalkulationsmetoder og IT-værktøjer.
  • Robusthed og evne til at håndtere flere opgaver under tidspres.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende mulighed for at præge en nyoprettet stilling og få indflydelse på udviklingen af vores aktiviteter i Norden. Du vil blive en del af en flad organisation, hvor beslutningsvejene er korte, og samarbejde står i højsædet. Arbejdsmiljøet er uformelt, og du vil arbejde tæt sammen med et team, der fokuserer på at levere løsninger af høj kvalitet til optimal økonomi. Stillingen er placeret på vores kontor i Aalborg, men for den rette kandidat er der også mulighed for ansættelse på kontoret ved Skive. Vi tilbyder attraktive løn- og pensionsforhold samt sundhedsforsikring.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Søren Østergaard på mobil 40765800.
Send din ansøgning og CV i pdf-format til info@aconsult.dk.

A-Consult styrker forholdet til Himmerland med ny fabrik og deltagelse på Agro Nord

By | Nyhed, Ukategoriseret

A-Consult styrker forholdet til Himmerland med ny fabrik og deltagelse på Agro Nord

Den 5. marts 2025 slår Agro Nord dørene op for endnu en fagmesse for malkekvægssektoren, og A-Consult er naturligvis til stede. I år er der en særligt god årsag til at være til stede – virksomheden har nemlig overtaget en lokal betonelementfabrik i Gedsted.

Med snart 40 års erfaring i at bygge tanke til landbruget, ser A-Consult det som en oplagt mulighed at deltage i dette års Agro Nord-fagmesse. Med fagmessens placering i Himmerland, ønsker virksomheden at komme endnu tættere på de lokale mælkeproducenter og ikke mindst løfte sløret for A-Consults nye – og ikke mindst lokale – fabrik i Himmerlandsområdet.

For det er netop opkøbet af en ny fabrik, der er en af årsagerne til, at A-Consult ser særligt meget frem til at deltage på Agro Nord. Det fortæller Søren Østergaard, direktør i den familieejede virksomhed A-Consult.

“Vi er meget glade for at kunne afsløre, at vi har overtaget en lokal betonelementfabrik i Gedsted, der tidligere har tilhørt Lundsby Industri.  Den tidligere ejer Erik Lundsby og tidligere ansatte på fabrikken har været aktive medspillere i forbindelse med købet, og vi har fået en rigtig god fornemmelse af fabrikkens potentiale,” siger direktøren.

Fra fabrikken i Gedsted har man tidligere produceret og leveret gylletanke til lokalområdet og opbygget en solid tradition for lokal produktion. Med overtagelsen af den lokale fabrik har A-Consult en klar ambition om at genoptage den tradition med produktion af elementer til Agri-tanken.

“Med opkøbet af betonfabrikken i Gedsted styrker vi ikke kun vores produktion, men også vores tilknytning til lokalområdet. Vi ser frem til at videreudvikle på en tradition, hvor landmændene i området kan få leveret kvalitetsbetontanke fra en lokal producent,” siger Søren Østergaard.

Mød A-Consult på Agro Nord

A-Consult deltager på Agro Nord og ser frem til at fortælle meget mere om fabrikken, som de netop nu er i gang med at lave de nødvendige tilpasninger på, så produktionen af betonelementer, der passer til A-Consults produktlinje, kan gå i gang

“Vi ser frem til at hilse på lokale landmænd og fagfolk inden for landbruget på Agro Nord udstillingen i Aars. Vores dygtige team står klar til en snak om, hvordan vi kan bidrage med robuste og kundetilpassede tankløsninger til sikker opbevaring af gylle og til brug på større og mindre biogasanlæg,” afslutter Søren Østergaard.

A-Consult markerer over et årti på Nutrifair

By | Nyhed

Med mere end 40 års erfaring har vi i A-Consult etableret os som en af de førende leverandører af tanke til både landbrugs- og biogassektoren. Vi har en stærk tradition for at deltage på Nutrifair, og i år er ingen undtagelse. Vi glæder os til at tale om og fremvise vores skræddersyede løsninger, der imødekommer kundernes specifikke behov.

På årets Nutrifair-messe sætter vi særligt fokus på de mange muligheder, vi kan tilbyde vores kunder med vores præfabrikerede tanke. Det fortæller Andreas Sloth, der er salgskonsulent på agri-segmentet.

“Vi udvikler os konstant sammen med branchen, hvilket gør det muligt for os at bygge større og mere avancerede tanke – præcist tilpasset vores kunders behov, uanset om det drejer sig om gylletanke eller biogastanke.”

En stærk tradition for nærvær med branchen

Ligesom traditionen for at deltage i den årlige Nutrifair-messe, har vi i A-Consult generelt opbygget en stærk tradition for at deltage i messer og dyrskuer over hele landet.

“Vi har altid prioriteret at være der, hvor vores kunder er,” siger Andreas Sloth.

“På Nutrifair møder vi mange landmænd, som vi allerede har et godt samarbejde med. Det er altid en fornøjelse at tale med dem, der overvejer at investere i en ny tank til deres gylle og biogas eller tilføje en overdækning.”

I A-Consult ser vi frem til at byde både nye og eksisterende kunder velkommen på vores stand. Besøgende kan finde os på stand 1304, hvor vi står klar til at fremvise vores specialiserede tankløsninger, hvor erfaring og innovation går hånd i hånd.

Erfaren tankproducent har rådgiverteamet med på Agromek: Fokus på viden og udvikling i branchen

By | Nyhed

Som en fast tradition ser A-Consult frem til at deltage på dette års Agromek, hvor de vil præsentere deres brede udvalg af løsninger inden for gylletanke, overdækninger og biogastanke.

Med mere end 40 års erfaring har A-Consult opnået både stor viden og stærk ekspertise, der gør dem til en af de førende leverandører af tanke til både landbrugs- og biogassektoren.

På dette års messe vil A-Consult sætte særlig fokus på både tankenes størrelse og de skræddersyede løsninger, de kan tilbyde deres kunder.

“Hos A-Consult har vi altid været på forkant med de løsninger, vi tilbyder med vores avancerede præfabrikerede løsninger, og vi udvikler os konstant i takt med branchen. Det betyder, at vi i dag kan bygge endnu højere og større tanke, der er præcist tilpasset kundernes behov – uanset om der er tale om gylletanke eller biogastanke,” siger Andreas Sloth, salgskonsulent på agri-segmentet hos A-Consult.

Udover tankløsningerne tilbyder A-Consult også overdækninger som en del af deres løsningspakke.

“Der har været stor efterspørgsel efter overdækninger det seneste år, og på Agromek vil vi naturligvis gerne tale med de landmænd, der stadig mangler en overdækning til deres gylletanke,” siger Andreas Sloth.

Personlig rådgivning og skræddersyede løsninger

Hos A-Consult er rådgivning lige så vigtigt som selve produkterne. Ingen tanke sælges uden den rette rådgivning, og på dette års messe vil rådgiverne stå klar til at besvare alle spørgsmål – lige fra produktdetaljer til specialtilpasning.

“Vi oplever, at rådgivningen næsten er lige så vigtig som selve produktet. Det er helt afgørende, at vi altid lytter til kundens behov og sikrer os, at vi leverer præcis den løsning, der passer den enkelte kunde,” fortæller Andreas Sloth.

Stærk tradition

Gennem årene har de aktivt støttet landbruget ved at deltage i dyrskuer over hele landet, og har derfor også en lang tradition for at være til stede på Agromek.

“Vi har en lang tradition for at være der, hvor kunderne er, og på Agromek møder vi mange landmænd, som vi allerede har et godt forhold til. De landmænd, vi plejer at møde her, er meget kvalitetsbevidste og engagerede i deres udstyr, og vi glæder os til at tale med dem, som overvejer at bygge en ny tank eller tilføje overdækning til deres eksisterende,” siger Andreas Sloth.

A-Consult ser frem til at byde både nye og eksisterende kunder velkommen på Agromek 2024. Besøgende kan kigge forbi deres stand og opleve deres specialiserede tankløsninger, hvor kvalitet og erfaring går hånd i hånd med innovation.

A-Consult vil være at finde i hal K stand 8190.

A-Consult klar til Agroteknikk 2024: Specialiserede tankløsninger i fokus

By | Nyhed

Hos A-Consult ser vi frem til at indtage den norske Agroteknikk-messe, som afholdes fra den 15.-17. november. Her står vi klar til at præsentere vores brede udvalg af specialiserede tankløsninger, der spænder fra gylletanke og overdækninger til biogastanke.

Med mere end 40 års erfaring inden for udvikling og produktion er vi i A-Consult kendt for vores ekspertise og innovative tilgang. Vores avancerede precast-tanke sætter en ny standard, og vi er stolte af nu at kunne tilbyde løsninger med ekstra højde, designet til at opfylde de særlige behov inden for landbrug og biogas.

Skræddersyede løsninger og rådgivning i særklasse

A-Consults succes bygger både på vores evne til at levere holdbare og effektive tankløsninger og på vores engagement i at forstå hver enkelt kundes unikke krav og behov. På standen vil vores dygtige konsulenter Andreas og Martin være til stede for at besvare spørgsmål og dele deres omfattende viden. Rådgivningen er en hjørnesten i vores tilgang, og vi går altid efter at finde den helt rigtige løsning, der kan sikre langvarig værdi for hver kunde.

Mød A-Consult på Agroteknikk

Hvis du besøger Agroteknikk 2024, så kom forbi vores stand i Hal A og oplev vores løsninger på nærmeste hold. Vi glæder os til at møde både nye og nuværende kunder og ser frem til at dele vores ekspertise i specialiserede tankløsninger.

Vi ses i Hal A, stand A1-02.

Nordjyske landmandsbrødre: “Når man køber en gylletank, er det rådgivningen, der er afgørende”

By | Nyhed

Nordjyske landmandsbrødre: “Når man køber en gylletank, er det rådgivningen, der er afgørende”

På familiegården ved Suldrup i Nordjylland har man netop fået installeret en helt ny gylletank med overdækning fra producenten A-Consult. For landmændene Jan Thomsen og Lars Thomsen hersker der ingen tvivl om, hvad der er den allervigtigste faktor, når man skal have en ny gylletank – det er rådgivningen.

Brødrene Jan og Lars Thomsen driver sammen landbruget I/S Thomsen, der ligger ved den lille by Suldrup i Himmerland. Sammen har de to brødre, fordelt over i alt fire ejendomme, både malkekvæg og slagtekalve samt godt 300 hektar jord, hvor de dyrker hvede, raps, rug, græs, majs og roer.

Siden familiegården blev etableret af Jan og Lars Thomsens bedstefar tilbage i 1958, er der sket meget på stedet. Det startede oprindeligt som et statsbrug med blot få køer og grise, men efterhånden som årene er gået, er landbruget vokset, og i halvfemserne byggede man gårdens første gylletank. I 2018, få år efter brødrene overtog stedet, byggede man tank nummer to, og nu har brødrene netop fået tank nummer tre, der skal sikre en højere effektivitet.

“Vi havde brug for en ekstra gylletank på vores fjerde gård, hvor der ikke var nogen gylletank i forvejen. Grunden til, at det var vigtigt for os at få en tank netop der, er, at vi kan være mere effektive med markarbejdet i foråret. Det kan vi blive ved at have en gylletank tæt på markerne, hvor den skal bruges – så undgår vi transport frem og tilbage med gyllen,” forklarer Jan Thomsen.
Brødrene Thomsen fik i foråret 2024 derfor etableret en AGRI-TANK med overdækning fra tankproducenten A-Consult.

Rådgivning er afgørende

Rådgivningen har været en særlig afgørende faktor i udvælgelsesprocessen af gårdens nye gylletank, for ifølge de nordjyske landmænd er en gylletank meget mere end bare en beholder – den skal passe til behovet.

“Vi har fået virkelig god rådgivning fra Andreas Sloth fra A-Consult, og det har han kunnet give os, fordi han har været på besøg her på gården og fordi vi har haft mange samtaler om vores behov – både nu og i fremtiden,” forklarer Jan Thomsen og fortsætter:

“Jeg og min bror havde oprindeligt tænkt, at vi ville have en tank med en keglestub-bund, men i vores sparring med Andreas valgte vi i stedet at gå med en skrå bund. Det gjorde vi, fordi vi overvejer at gå over til sand i vores kvægstalde, og med en skrå bund, kan gyllen nemmere løbe til pumpesumpen,” siger Jan Thomsen, der er taknemmelig for, at man på gården har valgt en fremtidssikret løsning.

En anden udslagsgivende faktor var, at A-Consult er totalleverandør med både AGRI-TANKE og overdækning, og da man hos I/S Thomsen skulle have overdækning på den nye tank samt overdækning på en af de gamle, var det en nem og tidsbesparende løsning.

Udseendet er ikke uvæsentligt
Hos I/S Thomsen er det vigtigt, at man som landbrug ikke er til gene for naboerne, og at både marker og ejendomme skal være nydelige for forbipasserende at se på. Netop derfor valgte de to landmandsbrødre, at deres nye AGRI-TANK fra A-Consult skulle være med frilagte søsten.

“Det er bare pynt, og det gør jo ikke nogen forskel for funktionaliteten. Men når man placerer en gylletank ude på en åben mark, hvor alle kan se den, så synes vi, man er forpligtet til at gøre den så flot som muligt,” siger den unge landmand Jan Thomsen, der er godt tilfreds med både funktionaliteten og udseendet af den nye AGRI-TANK.

Både tank og overdækning af den eksisterende tank blev etableret i foråret, og selvom vejret var noget af en udfordring, gik hele processen problemfrit og med en god løbende kommunikation med montørerne. Nu glæder man sig hos I/S Thomsen til, at man for alvor kan tage AGRI-TANKEN i brug, når man i foråret skal drage nytte af gyllen på markerne ved Suldrup.

Dansk konsulent fejrer 20 år i Norge

By | Nyhed

Dansk konsulent fejrer 20 år i Norge: ”Jeg startede med fire telefonnumre. I dag står der mere end 1000 danske gylletanke i det norske landskab”

For 20 år siden solgte Andreas Sloth sin første danske gylletank i Norge, og i dag har han solgt mere end 1000. De danske AGRI-TANKE fra A-Consult i er placeret rundt i hele Norge, og har gennem tiden udviklet sig til ikke kun at være gyllebeholdere, men også tanke til blandt andet fiskeopdræt og biogas.

Med en tidligere karriere inden for landbruget og med et indgående kendskab til beton var Andreas Sloth som selvskrevet til jobbet, da A-Consult i slutningen af 2003 søgte en ny salgskonsulent til deres gylletanke. Dog skulle de sælges i Norge – så Andreas Sloth gik til opgaven uden at have en eneste lokal kontakt. Med godt mod og et åbent sind kastede han sig over opgaven. I dag står der et firecifret antal danskproducerede gylletanke fra A-Consult i hele fjeldlandet.

”Da jeg startede i jobbet i A-Consult, var det bl.a. min opgave at få de norske bønders øjne op for, hvad en AGRI-TANK var, og forklare, at A-Consult i Danmark har en lang tradition for at producere gylletanke. Jeg startede med at få telefonnumre på fire norske landmænd, og så var det ellers bare at gå i gang. At der her 20 år senere står mere end 1000 AGRI-TANKE fordelt ud over hele Norge, havde jeg ikke regnet med,” fortæller Andreas Sloth, der i år kan fejre 20-året for den første solgte gylletank.

Andreas Sloth indså hurtigt efter sin opstart i jobbet, at der ikke var en anden udvej end at starte bilen og tage nordpå for at møde op hos de norske landmænd. Det skulle vise sig at blive karrierens bedste beslutning.

”Jeg tog ofte afsted flere uger ad gangen, og så kørte jeg simpelthen ud til landmændene for at fortælle dem om vores gylletanke. Det kunne måske godt virke lidt anmassende, men jeg blev taget rigtig godt imod, og jeg vidste, at det produkt, jeg kom med, var godt og solidt og en billigere løsning end de gyllekældre, som der er tradition for i Norge,” forklarer Andreas Sloth og fortsætter:

”Ikke nok med at jeg blev taget utrolig godt imod, besøgene gav mig også et unikt indblik i, hvordan bønderne i Norge arbejder. Og den tilgang og viden er noget, som jeg stadig har gavn af den dag i dag. Og jeg kan mærke, at det også er noget, som landmændene værdsætter,” forklarer Andreas Sloth.

I dag er det dog ikke kun gylletanke, Andreas Sloth fortæller landmændene om. Fokus er i lige så høj grad på mulighederne for overdækning. For det skal bygges med tanke på både snelast og hældning, så sneen ikke hober sig op oven på gylletanken.

Samarbejde med norske forhandlere

Her 20 år efter bruger Andreas Sloth stadig samme metode som da han startede, for hverken mails eller telefonopkald kan erstatte det at mødes i virkeligheden. Det har også betydet, at Andreas igennem sin tid i Norge både har fået opbygget gode sprogkundskaber og et godt netværk af både landmænd og forhandlere.

Men efter et par år på egen hånd i Norge, hvor salget af AGRI-TANKE havde taget fart, gik Andreas Sloth i gang med at opbygge et samarbejde med nogle lokale norske forhandlere – et samarbejde, der i dag har udviklet sig til et bredt netværk.

”Det er afgørende, at vi er tilgængelige i alle dele af Norge. Derfor har vi gennem årene udviklet et bredt forhandlernet med nogle af de største udbydere indenfor byggeri og staldindretning. Men selvom vi har et stærkt forhandlernet, så er jeg og mine kollegaer stadig meget tæt på opgaven,” forklarer Andreas Sloth og fortsætter:

”Vi producerer selv elementerne, og det er vores danske enterpriseleder og montører, der står for etableringen af tankene. Det er sådan, vi sikrer, at tankene lever op til den kvalitet og holdbarhed, som vi lover,” siger han.

Tanke til både fisk, gylle og biogas

I familievirksomheden A-Consult har man produceret og leveret tanke til landbruget i op mod 40 år. Tankene blev i sin tid udviklet til at være gylletanke, men gennem de senere år har det vist sig, at de specialudviklede tanke egner sig godt til andre formål – herunder biogas og fiskeopdræt i både Danmark og Norge.

De nye anvendelsesmetoder skyldes bl.a. at tankene fra A-Consult kan bygges i op til 14 meters højde og 50 meters diameter, og er bygget på en sådan måde, at de er særligt tætte og fleksible.

”Den måde vi producerer vores tanke på, i høj kvalitet og med gummilister og indvendige liner, gør, at de er særligt robuste og fleksible. Det har betydet, at der i de senere år er skudt flere tanke op i Norge med andre formål end opbevaring af gylle. Eksempelvis anvendes der AQUA-TANKE, der udvikles efter samme princip som vores AGRI-TANKE, hos det landbaserede fiskeopdræt, Salmon Evolution,” forklarer Andreas Sloth.

Hvad fremtiden byder, ved Andreas Sloth ikke med sikkerhed, men han har fået en stor kærlighed til landet, og han elsker at besøge de mange norske landmænd, der ligesom i Danmark er utrolig professionelle og kvalitetsbevidste.

”Jeg er meget fascineret af de norske landmænd. De er meget professionelle og ved præcis, hvad de vil have, når det kommer til valg af udstyr. Derfor er jeg også utrolig stolt af den erfaring og det netværk, jeg har opbygget, og ikke mindst at vi i A-Consult har fået sat et stort aftryk på det norske landkort,” slutter Andreas Sloth.

 

A-Consult på dyrskue: Et stykke kage og en snak om tanke og overdækninger

By | Nyhed

A-Consult på dyrskue: Et stykke kage og en snak om tanke og overdækninger

Krav og tilskud til overdækning af gylletanke har givet anledning til både anlægning af nye tanke samt indkøb af korrekt overdækning. A-Consult står klar til at rådgive i deres udstillingsvogn med kaffe og kage.

A-Consult ser frem til at møde landmanden på årets skue til en snak om AGRI-Tanke og AGRI-Overdækninger. Som tidligere år har de trukket deres traditionelle udstillingsvogn med ud på marken, hvor de står klar til at tage imod de besøgende og lange kaffe og kage gennem lugen.

”Det glædelige ved at være på Sønderjysk Fællesdyrskue er, at vi møder så mange kunder, som vi kender. Landmændene her i Sønderjylland er virkelig med fremme, når det handler om at opdatere deres materiel, og derfor vil vi meget gerne i snak med dem, som går med tanker om at bygge en ny tank, eller at få overdækning på den eksisterende,” siger Martin Jensen, som er salgskonsulent på Agri-segmentet hos A-Consult.

A-Consult oplever en del henvendelser i lyset af den tilskudspulje, som var åben fra november 2023 til januar 2024 for ansøgninger om tilskud til overdækning af gylletanke.

”Vi oplever, at mange landmænd har fået tilsagn og derfor netop nu, går med tanker om, hvordan de bedst forvalter deres tilskud. Derfor står vi klar med råd og vejledning under hele skuet,” siger Martin Jensen.

Find den grønne og hvide udstillingsvogn på plads D32 nøjagtig midt på pladsen på hjørnet mellem stierne Byg- og Roemarken.

INFORMACJE TECHNICZNE

 

Hidden Strength

The Aqua-Tank is constructed using high specification concrete panels held together by a series of circumferential 7 wire PE-sheeted grease impregnated tendons. The tendon is coated in a highly corrosion-resistant grease conforming to the recommendations of both the American Post Tensioning Institute and the FIB. The PE-sheeting is formed by the continuous hot extrusion of high density polyethylene or polypropylene to a minimum redial thickness of between 1.00mm and 2.00mm, again conforming to recommendations of both the American Post Tensioning Institute and the FIB.

 

Panel Seal

The Aqua-Tank panel seal is unique due to the use of a patented, WRAS approved, substantial EPDM Rubber strip, which absorbs the movement to which every tank is subjected; e.g. seasonal weather changes, variation in liquid level and external pressure from back-fill. Its elasticity is resistant to ammonia and ultra violet light, and with a life expectancy in excess of the concrete panels themselves results in no maintenance on this area for the structures total design life.

 

Panel to Base Seal

The panel to base seal is typically performed by applying a rebate solution to the base slab. The A-Consult panels can be provided with dowel bars if required. Below shows a typical ring beam section showing how an effective seal is achieved by utilising the step in the base slab along with the correct placement of three strips of hydrotite. Additional security can be achieved during the construction of the in-situ ring beam by forming a small rebate to the inside face and then by filling this rebate with an elastic polyurethane sealant after the ring beam has cured.